Ny læsegruppe i Aarhus C

tumblr_laxn4czzlf1qb0j8no1_500

Fælleslæsning på Godsbanen

Læseforeningen starter nu en læsegruppe som er åben for alle. I gruppen skal vi læse alt muligt godt sammen fra den nye, nordiske litteratur. Gruppen vil være spændende for dig uanset om du allerede læser meget, eller om du synes at det normalt er lidt kedeligt eller svært at læse.  Med Læseforeningen vil du finde ud af hvorfor litteraturen kan give dig noget helt særligt. Kom og forkæl dig selv med højtlæsning og samtale om det vi læser.

Kom og oplev:

  • en hyggelig stund – sammen med andre
  • et frirum
  • læsning på en ny måde – med en læseguide

Vi byder også på gratis kaffe/te og kage.

Første gang: mandag 7. december 2015. Gruppen forløber til og med januar 2016.

Vi mødes mandage fra 16:30-18:00 i Vogn 1 på Godsbanen (Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C). Deltagelse er helt uforpligtende, og tilmelding er ikke nødvendigt. Ved spørgsmål eller yderligere oplysninger, kontakt os på annemaria@laeseforeningen.dk (læseguide Anne Maria Stagis) eller gita.maria.thomassen@gmail.com (læseguide Gita Maria Thomassen).