Vi søger nye læseguider i København

Bliv frivillig i Læseforeningen

Har du lyst til at dele god litteratur, skabe meningsfulde læsende fællesskaber og gøre en kæmpe forskel for ældre i København? Så er det måske noget for dig at blive læseguide!

I samarbejde med Københavns Kommune har Læseforeningen siden 2015 drevet læsegrupper for ældre i København med henblik på at modvirke ensomhed ved at skabe stærke, læsende fællesskaber.

Det har vi haft stor succes med og vi søger derfor flere frivillige til at indgå i dette fantastiske arbejde. På nuværende tidspunkt har vi 30 ugentlige læsegrupper for ældre på pleje- og aktivitetscentre og i ældreboliger i København.  

Video fra en af vores nuværende læsegrupper for ældre i København

ROLLEN SOM LÆSEGUIDE

Som læseguide hos Læseforeningen bliver du uddannet i metoden guidet fælleslæsning og siden koblet på en læsegruppe. Læsegrupperne mødes ugentligt og ledes altid af læseguider, der er uddannet i at udvælge litteratur og facilitere den fælles læseoplevelse.

Lg udenfor.jpg

For at blive læseguide er det afgørende, at du interesserer dig for litteratur og at du møder mennesker med respekt og i øjenhøjde. Vi stiller ingen specifikke krav om uddannelses- og jobbaggrund, men forventer, at du i ansøgningen redegør for, hvordan dine erfaringer vil kunne bringes i spil i rollen som læseguide.

Vores læsegrupper foregår altid ud fra metoden guidet fælleslæsning, som du lærer at anvende i praksis på uddannelsen. I læsegrupperne læser læseguiden en kombination af prosa og lyrik højt, hvorefter man i gruppen taler om, hvilke refleksioner, følelser og erindringer, teksterne vækker. Deltagerne skal ikke forberede sig eller have særlige forudsætninger for at kunne deltage.

Som frivillig i Læseforeningen indgår du i foreningens læseguideprogram, der sikrer den fornødne understøttelse af dit frivillige arbejde, herunder ERFA-møder (erfaringsudvekslingsmøder) med andre læseguider, supervision og løbende individuel sparring. Samtidig bliver du en del af en engageret gruppe af frivillige og inviteres løbende til spændende arrangementer.

 

ANSØGNING

Hvis du er interesseret, så send en kort motiveret ansøgning til: maria@laeseforeningen.dk

For at blive læseguide skal du kunne deltage på uddannelsen fredag d. 21. og 28. september samt fredag d. 5. oktober.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til læseguidekoordinator Maria Grene Helsted på e-mail maria@laeseforeningen.dk eller tlf. 27285434.

Vi glæder os til at høre fra dig!