Kom og mød os...

...når Læseforeningen slår dørene op for et spændende informationsarrangement den 18. juni i København.Dette arrangement er åbent for alle, der er interesserede i at stifte nærmere bekendtskab med Læseforeningen og det at læse i læsegrupper.

Vi får besøg af Jane Davis, stifter og direktør af The Reader Organisation, der vil fortælle historien om The Reader, og om erfaringerne med læsegrupper fra England. The Reader Organisation i England er Læseforeningens ”forløber” og partner-organisation. Jane Davis vil fortælle historien om, hvordan og hvorfor hele arbejdet med læsegrupperne begyndte. Derefter vil Mette Steenberg, bestyrelsesformand i Læseforeningen, fortælle om foreningens arbejde med læsegrupper i Danmark og om, hvordan man kan blive en del af dette arbejde. Desuden vil nogle læsegruppedeltagere fortælle om deres erfaringer med at deltage i en læsegruppe. Læseforeningen byder desuden på kaffe og kage og spændende litteraturoplevelser. Der vil nemmlig være live-læsegrupper, hvor man kan prøve at læse sammen efter Læseforeningens metode. Dette åbne arrangement er støttet af Puljen til aktiviteter i forbindelse med EU’s frivillighedsår. Alle er meget velkomne! Tidspunkt: Lørdag d. 18. juni 2011 kl. 14-17 Sted: Den Gule Villa, Dirch Passers Allé 2, 2000 Frederiksberg (på hjørnet af Dirch Passers Allé og Finsensvej). Nærmeste Metro og S-togs-station er Flintholm Station, og bus nr. 14 går lige til døren.

NB: Af hensyn til planlægning vil vi gerne have, at du tilmelder dig – så hvis du kommer, så send os en mail på laeseforeningen@gmail.com senest 10. juni.