Ikke kategoriseret

Åben læsegruppe på Godsbanen

godsbanen.jpg

Det har været en fornøjelse at køre en åben læsegruppe på Godsbanen det sidste års tid, og vi er glade for at kunne invitere til endnu et efterår med guidet fælleslæsning på Godsbanen. I efteråret ligger læsegruppen om mandagen med opstart allerede mandag d.5. september kl 16.30. Så tag en ven under armen og mød os på Godsbanen.

Vi glæder os til at læse med jer.

godsbanen godsbanen efterår 2016

 

Læseforeningen på DR K

kunstens-skjulte-kræfter-2.jpg

Tirsdag d. 26. april kunne du på DR K se programmet Kunstens skjulte kræfter. Programmet besøger blandt andet Læseforeningen i Aarhus og vores søsterorganisation The Reader Organisation i Liverpool. I programmet tages der fat på hvordan litteraturen kan forbedre vores sociale og mentale velvære og bringe mennesker sammen på tværs af samfundslag, diagnoser, mv. Der er interviews med både Læseforeningens formand, Mette Steenberg og grundlæggeren af The Reader Organisation, Jane Davis. Programmet kan genses på dr.dk her.

Ny læsegruppe i Aarhus C

tumblr_laxn4czzlf1qb0j8no1_500

Fælleslæsning på Godsbanen

Læseforeningen starter nu en læsegruppe som er åben for alle. I gruppen skal vi læse alt muligt godt sammen fra den nye, nordiske litteratur. Gruppen vil være spændende for dig uanset om du allerede læser meget, eller om du synes at det normalt er lidt kedeligt eller svært at læse.  Med Læseforeningen vil du finde ud af hvorfor litteraturen kan give dig noget helt særligt. Kom og forkæl dig selv med højtlæsning og samtale om det vi læser.

Kom og oplev:

  • en hyggelig stund – sammen med andre
  • et frirum
  • læsning på en ny måde – med en læseguide

Vi byder også på gratis kaffe/te og kage.

Første gang: mandag 7. december 2015. Gruppen forløber til og med januar 2016.

Vi mødes mandage fra 16:30-18:00 i Vogn 1 på Godsbanen (Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C). Deltagelse er helt uforpligtende, og tilmelding er ikke nødvendigt. Ved spørgsmål eller yderligere oplysninger, kontakt os på annemaria@laeseforeningen.dk (læseguide Anne Maria Stagis) eller gita.maria.thomassen@gmail.com (læseguide Gita Maria Thomassen).

Ord der heler - Testrup Højskole

Lørdag den 9. maj afholder Testrup Højskole arrangementet Ord der heler - en højskoledag om skønlitteratur, psyke og sundhed. Til arrangementet kan du bl.a. høre Anne-Marie Mai (professor v. Institut for Kulturvidenskaber, SDU), Thorkil Sørensen (professor i psykiatri, SDU), Jørgen Carlsen (forstander for Testrup Højskole) og Læseforeningens formand, Mette Steenberg (postdoc., AU). Læs mere om arrangementet her.

Dagsorden til generalforsamling 26. april 2015

Læseforeningen afholder generalforsamling søndag den 26. april 2015 kl. 13-15 i FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aaarhus. Dagsordenen for generalforsamlingen er:

1. Fælles læsning

2. Velkommen v. formand

3. Valg af dirigent

4. Valg af referent

5. Bestyrelsens beretning

6. Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent

7. Indkomne forslag: a) Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

8. Valg af bestyrelse

Mette Steenberg modtager genvalg

Lise Hildebrandt modtager genvalg

9. Eventuelt

For at deltage på generalforsamlingen, skal du være medlem af Læseforeningen. Du kan stadig nå at melde dig ind. Se her. Når du har overført kontingentet, er du medlem af foreningen.

Generalforsamling 26. april 2015

Læseforeningen afholder generalforsamling søndag den 26. april fra 13-15. Generalforsamlingen bliver afholdt i FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C.

Medlemskab

For at kunne deltage og være stemmeberettiget på generalforsamlingen skal man være medlem af Læseforeningen. Indmeldelse sker ved at indbetale medlemskontingent på Læseforeningens konto: Merkur Andelskasse, reg.nr. 8401, kontonr.: 01136862. Prisen for et årskontingent er 300 kr., dog 200 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Medlemskabet bliver ikke automatisk fornyet, så hvis du som tidligere medlem ikke har indbetalt kontingent i 2015 og ønsker at forblive medlem af foreningen, bedes du indbetale kontingent. Vi gør opmærksom på at nye medlemmer kan få en bog i medlemsgave hvis de ønsker det. Se mere her.

Indkomne forslag

I henhold til Læseforeningens vedtægter (se her) skal indkomne forslag til vedtægtsændringer være modtaget senest en uge før generalforsamlingen. Indkomne forslag kan sendes til laeseforeningen@gmail.com.

Valg til bestyrelse

Enhver der er medlem af Læseforeningen, har mulighed for at stille op til foreningens bestyrelse. Den nuværende bestyrelse vil i denne forbindelse gerne invitere alle der har erfaring med eller lyst til at arbejde med følgende områder til at overveje at opstille til bestyrelsen: Procesfacilitering, strategisk udviklingsarbejde, strategisk kommunikation, regnskab, salg og marketing, sårbare grupper, forretningsudvikling, HR og lønforhold.

Transport til generalforsamling

Læseforeningen refunderer medlemmernes eventuelle udgifter til transport til generalforsamlingen (offentlig transport (ikke første klasse), kørsel i egen bil eller samkørsel). Husk kvitteringer.

 

Vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen

Læseforeningen

Kom med Læseforeningen til Festival for ny dansk litteratur

Læseforeningen, Vestjyllands Højskole og Forlaget Gladiator afholder i samarbejde Festival for ny dansk litteratur 20.-22. marts 2015. Festivalen foregår på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing. I forbindelse med festivalen udgives Skriftserie for ny dansk litteratur nr. 3, en antologi med bidrag fra et væld af nye, danske forfattere, bl.a. Amalie Smith, Josefine Klougart, Ida Marie Hede, Hans Otto Jørgensen, m.fl.

Til festivalen vil der være forfatteroplæsninger, paneldebatter, læsegrupper, musik og meget mere. Se det fulde program for festivalen her.

Halv pris for medlemmer

Hvis du er medlem af Læseforeningen, kan du deltage i festivalen til halv pris! Du bliver medlem ved at indbetale medlemskontingent til foreningen; se hvordan her.

Tilmeld dig festivalen via Vestjyllands Højskoles hjemmeside her. Medlemmer af Læseforeningen kan sætte kryds ved studerende for at blive tilmeldt til halv pris. Medlemmer der deltager til halv pris, skal være opmærksomme på at overnatning i tilfælde af pladsmangel vil foregå på sovesal.

Vi glæder os til at se jer på festivalen!

Når barske drenge læser blid poesi

En undersøgelse af læsegrupper i Ringe Statsfængsel

"At læse skønlitteratur og poesi er ikke umiddelbart en aktivitet man forbinder med unge mandlige langtidsfanger, men med den socialt inkluderende metode guidet fælleslæsning er litteraturens verden ikke længere forbeholdt 'traditionelle' læsere som middelklassekvinder eller den uddannede del af befolkningen."

Antropolog, Pernille Bräuner, fra Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet, dokumenterer i en netop publiceret faglig rapport om effekten af læsegrupper i fængselsvæsenet.

Hele rapporten kan downloades ved at følge nedenstående link:

Når barske drenge læser blid poesi.