Kom til temamøde om guidet fælleslæsning og mental sundhed i Aarhus

Læseforeningen afholder i dette efterår de første af en række åbne temamøder. Her inviterer vi indenfor til en eftermiddag om foreningens arbejde og perspektiver. Temamøderne er for alle interesserede – hvad enten du allerede har en tilknytning til Læseforeningen eller blot er nysgerrig på, hvad guidet fælleslæsning er for noget og hvordan vi anvender metoden til at skabe flere og flere stærke, læsende fællesskaber.

Temamødet indledes altid med et oplæg, hvorefter der vil være tid til både spørgsmål og til at tale med hinanden over et glas.

 

Hvad handler det om?

På det første temamøde vil Læseforeningens formand Mette Steenberg holde et oplæg om relationen mellem guidet fælleslæsning og mental sundhed. Hun vil fortælle om projektet Tid til Læsning og Læseforeningens konkrete samarbejde med Aarhus Universitet og Region Midtjylland og berøre spørgsmål som:

  • Hvorfor og hvordan virker læsegrupper - hvilke mekanismer og processer sker i læsningen?
  • Hvordan arbejder vi med at implementere læsegrupper som mentalt sundhedsfremmende indsats?
  • Hvordan kan man måle og dokumentere effekter af guidet fælleslæsning?   

 

Hvor og hvornår?

Temamødet foregår:

Den 4. oktober 2017, kl. 16-18.30.

I FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

 

Hvordan kommer jeg med?

Pladserne fordeles efter først til mølle princippet. Deltagelse koster 75 kr., som skal indbetales på reg.nr. 8401, kontonr. 1136862.

Hvis du er frivillig i eller medlem af Læseforeningen, er arrangementet gratis. Du kan læse mere om medlemskab og melde dig ind her.

Tilmeld dig temamødet ved at udfylde nedenstående formular.

Vi glæder os til at se dig!

 

Navn *
Navn
Jeg er:
 

 

 

 

Har du nogen spørgsmål, så skriv en e-mail til laeseforeningen@gmail.com eller ring på 23240876