Vi udvider i København!

I går kom der jordbærkage på bordet, da vi fejrede, at vores samarbejdsprojekt med Københavns Kommune er blevet forlænget endnu en gang. Læseforeningen driver i øjeblikket 17 ugentlige læsegrupper, der har til formål at modvirke ensomhed blandt ældre. Grupperne finder sted på kommunens pleje- og aktivitetscentre og ældreboliger, hvor frivillige læseguider uddannet ved Læseforeningen i metoden guidet fælleslæsning faciliterer læsningerne. 

Projektet har været i gang siden 2015, og læsegrupperne har været en stor succes. På baggrund af en evaluering foretaget i foråret 2017 ønsker Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning at fortsætte og udvide indsatsen. Derfor etablerer vi 13 nye læsegrupper, så vi inden udgangen af 2017 når målet om i alt 30 læsegrupper, som modvirker ensomhed blandt ældre i København.

Vi er stolte over resultaterne og glæder os meget til at udvide og nå ud til endnu flere. Tusind tak til alle vores dygtige læseguider, der gør det muligt at skabe stærke, læsende fællesskaber.    

Læs mere om ældre-projektet i Københavns Kommune.  

Erfa-møde for frivillige læseguider i København.

Erfa-møde for frivillige læseguider i København.