Nye borgere og LiteratureXchange

I forbindelse med den internationale festival LiteratureXchange, som finder sted fra 14.-24. juni 2018 i Aarhus, starter Læseforeningen to læsegrupper for nye borgere i Aarhus Kommune i samarbejde med Lærdansk. I løbet af 4-5 uger op til festivalen læser grupperne litteratur sammen hos Lærdansk.

 

guidet Fælleslæsning

Guidet fælleslæsning adskiller sig fra andre sociale og kulturelle initiativer ved, at det ikke kræver forberedelse og møder deltagerne på deres præmisser. Læsegrupperne er en aktivitet, som alle kan være med til, hvor litteraturen ansporer til meningsfulde samtaler og fællesskab. Med de to læsegrupper tilknyttet LiteratureXchange inviteres de nye borgere ind i byens kulturliv.

 

Læseforeningen på LiteratureXchange

Efter læsegruppesessioner og litteraturfestivalen inviteres deltagerne til at deltage i Læseforeningens åbne læsegrupper i Aarhus kommune og i læsekredse og andre litteratur-/kulturarrangementer på biblioteket. Læsegruppen deler navn med festivalen LiteratureXchange.

Læseforeningen bidrager derudover til LiteratureXchange-festivalen med en række Pop-Up læsninger i Aarhus. Hold dig opdateret om LiteratureXchange og Læseforeningens aktiviteter på vores hjemmesider og facebook-sider:

http://www.laeseforeningen.dk/

https://www.facebook.com/laeseforeningen/?ref=br_rs

http://www.literaturexchange.dk/ 

https://www.facebook.com/literaturexchange/

LiteratureXchange.png