Kulturmødet Mors: Givende fælleslæsninger og publikumsbesøgt talk

Læseforeningen bidrog til Kulturmødet Mors d. 23.-25. august.

KM Mors 1.jpg

Om fredagen var der talk på scenen i Lysskoven mellem forfatter Peder Frederik Jensen, professor Peter Simonsen og Læseforeningens leder Mette Steenberg. Det handlede om litteratur, velfærd og demokrati. Lysskoven var fuld af interesserede mennesker trods tunge regnbyger – og talken sluttede med spørgsmål fra publikum: Er noget litteratur bedre end andet? Er der et demokratisk underskud i Danmark, og kan litteraturen skabe demokratisk overskud? Hvorfor handler såkaldt god litteratur altid om det smertefulde?

KM Mors 2.jpg

Læseforeningen afholdt under Kulturmødet en række guidede fælleslæsninger.

Fredag formiddag sad otte mennesker under et halvtag i Antjes Have og læste Lucia Berlins ”Temps Perdu.”

Det var frivillig læseguide fra Holstebro, Charlotte Faurschou, der guidede læsningen.