Åben læsegruppe i Viborg

På Viborg Bibliotek er der mulighed for gratis at deltage i en åben læsegruppe. Har du lyst til at læse god litteratur i fællesskab med andre, er en læsegruppe nok lige noget for dig.

Læsegruppen

Læsegruppen er åben for alle. Det kræver ingen forberedelse at være med, og du behøver ikke at vide noget om litteratur på forhånd.

I læsegruppen findes der ikke rigtige og forkerte oplevelser af en tekst. Det vigtigste er, at du møder op med åbent sind - klar til at lytte og undre dig.

Viborg.jpg

En læseguide, uddannet af Læseforeningen, kommer og læser højt af den tekst, hun eller han har medbragt, samtidig med at vi sidder med teksten i hænderne. På den måde bliver tempoet sænket lige nok til, at vi virkelig kan nærlæse teksten og opfatte ting, som vi måske ellers ikke havde bemærket.

Undervejs i læsningen bliver der holdt pauser. Pauserne er til for at reflektere over teksten. Det er i pauserne, at samtalen om teksten starter.

 

Tid og sted

Læsegruppen starter op i januar 2019 og finder sted hver mandag kl. 16-17.30. Man behøver ikke at komme alle gange eller at tilmelde sig - du kan bare kigge forbi. Første gang er mandag den 28. januar i "Villaen" på Viborg Bibliotek, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg.

Vi glæder os til at se dig!

Eventuelle spørgsmål kan rettes til læseguidekoordinator Zineth Barfod på zineth@laeseforeningen.dk