Vi søger en studentermedhjælper til økonomi og regnskab, Aarhus 10-15 timer

Har du flair for tal, styr på debet og kredit og har et digitalt mindset? Hvis ja, så har vi studenterjobbet til dig!

Som økonomi-studentermedhjælper i Læseforeningen vil du være med til at understøtte vores arbejde med læsefællessskaber for mennesker i alle aldersgrupper indenfor vores tre indsatsområder ensomhed, mistrivsel og udsathed

Vi søger en studentermedhjælper, der kan tiltræde så hurtigt som muligt.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Registrering, kontering og betalinger

  • Kontrol af bilag

  • Afstemninger og økonomiopfølgning

  • Fakturering i begrænset omfang

  • Dialog med medarbejdere om økonomispørgsmål

  • Deltage i udarbejdelse af regnskaber for projekter

  • En stribe øvrige administrative opgaver – faste og ad hoc.

Det er lige dig vi leder efter, hvis du:

  • Har regnskabsfaglige kompetencer og f.eks. læser HA almen erhvervsøkonomi, virksomhedsøkonomi, cand.merc. eller HD. 

  • Har kendskab til bogføringssystemer (vi anvender e-conomic)

  • Gerne har kendskab til bogføringsloven

  • Kan arbejde selvstændigt

  • Er detaljeorienteret

  • Kan overholde og planlægge efter faste deadlines, men kan også rumme akutte sager

  • Er selvkørende i Excel

Del af sekretariat

Du vil blive en del af et sekretariat med kolleger, som arbejder dedikeret med at understøtte Læseforeningens landsdækkende sociale indsatser. Vi har hjertet på det rette sted, sætter pris på godt kollegaskab, hjælper hinanden og har en uformel omgangstone. Dit arbejde vil foregå i samarbejde med og under supervision af økoomikonsulent.

Arbejdsstedet er Læseforeningens sekretariat på Godsbanen i Aarhus – der vil dog være mulighed for i nogen udstrækning at arbejde hjemmefra.

Arbejdstid

Stillingen er på 10-15 timer om ugen. Arbejdstiden er meget fleksibel, og kan tilrettes dit studie.

Spørgsmål og ansøgning

Spørgsmål til stillingen kan stilles til økonomikonsulent Anne Mette Møller.

Deadline for ansøgning er den 23.3 2026 – men tøv ikke med at sende os din ansøgning – vi inviterer løbende til samtaler. Du sender din ansøgning og dit CV til kontakt@laeseforeningen.dk

Skriv gerne i ansøgningen, hvornår du kan tiltræde.

Hvem er Læseforeningen?

Læseforeningen blev stiftet i 2010 og er en civilsamfundsorganisation, der arbejder i krydsfeltet mellem litteratur, mental sundhed og socialt udviklingsarbejde. Vores formål er at bringe litteraturen ud, hvor den gør gavn og at skabe stærke, læsende fællesskaber på tværs af sociale lag. Vi har særligt fokus på at inddrage mennesker i udsatte positioner.

Forrige
Forrige

Bliv frivillig læseguide i Esbjerg, Svendborg, Randers eller Aalborg: Vil du være med til at skabe læsefællesskaber i din by?

Næste
Næste

Vi søger to nye studentermedhjælpere: En studentermedhjælper til administrative opgaver i Aarhus og en studentermedhjælper til kommunikation i København – er det dig vi leder efter?