Bliv frivillig læseguide i Esbjerg, Svendborg, Randers eller Aalborg: Vil du være med til at skabe læsefællesskaber i din by?
Har du lyst til at skabe meningsfulde fællesskaber i dit lokalområde? Lige nu søger vi frivillige læseguider i alderen 60+ i henholdsvis Esbjerg, Svendborg, Randers og Aalborg som har lyst til at være en del af Læseforeningens voksende frivilligmiljø i de fire byer.
Læseforeningen drømmer om et samfund hvor der er plads og tid til meningsfulde møder mellem mennesker på tværs af alder, køn, kultur og vilkår. Med udgangspunkt i metoden guidet fælleslæsning skaber vi fællesskaber, hvor en mangfoldighed af stemmer mødes over litteratur og hvor alle er velkomne. Aktuelt har vi ca. 400 frivillige tilknyttet, som organiserer godt 250 ugentlige læsefællesskaber. Og nu sætter vi spot på Esbjerg, Svendborg, Randers og Aalborg for at styrke Læseforeningens frivilligmiljøer lokalt.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive læseguide – kun lysten til at mødes med andre om skønlitteratur. Og det forventes, at du efter kurset ønsker at starte et læsefællesskab, hvor du som læseguide vil indgå i Læseforeningens arbejde med at få litteraturen ud, hvor den gør en forskel.
Du er ikke alene! Som læseguide bliver du en del af Læseforeningens netværk af frivillige, både lokalt og landsdækkende. Lokalt vil du være i gode hænder hos vores Ledende Læseguider der på forskellig vis understøtter de øvrige læserguider lokalt. Landsdækkende vil du blive en del af vores skønne hold af frivillige og vores frivilligprogram der blandt andet inviterer til erfaringsudvekslingsmøder og sommerskole.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt frivilligt arbejde med fokus på fællesskab og læseoplevelser
En 3-dages uddannelse til læseguide i metoden guidet fælleslæsning
Et dynamisk frivilligmiljø og et frivilligprogram, der understøtter dig i din praksis
Om dig
Du er engageret og har lyst til at dele litteraturen med andre og skabe hyggelige og meningsfulde møder mellem mennesker
Du er mødestabil og har mulighed for at læse fast minimum et år
Det er en fordel, hvis du allerede har lokalt kendskab til steder, hvor du i samarbejde med de ledende læseguider i din by kan etablere et læsefællesskab (men ikke nødvendigt)
For at blive læseguide skal du deltage i vores 3-dages kursus i guidet fælleslæsning d. 7.–9. maj 2026 på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle.
Kurset strækker sig over tre dage. Her vil du som nævnt blive trænet i guidet fælleslæsning og lære at skabe fælles læseoplevelser med rum for refleksion og samtale. Du vil lære, hvordan man går åbent og nysgerrigt til både noveller, romanuddrag og digte, og hvordan man faciliterer en samtale, hvor der er plads til de tanker og følelser, som teksterne vækker.
Ansøgning og praktisk
Det er nemt at ansøge: Udfyld denne ansøgningsformular. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til anne@laeseforeningen.dk.
Kurset er gratis, og der vil være forplejning undervejs samt mulighed for overnatning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
P.s. Herunder, i videoen, kan du set et eksempel på hvad guidet fælleslæsning er og kan. Du kan se flere videoer her.