Indkaldelse til generalforsamling lørdag d. 18. april 2026 kl. 13-15
Læseforeningens bestyrelse indkalder hermed til Læseforeningens årlige generalforsamling lørdag d. 18. april 2026 kl. 13-15. Generalforsamlingen er for medlemmer af Læseforeningen - bliv medlem her hvis du endnu ikke er det!
Generalforsamlingen vil foregå på:
Johan Borups Højskole
Frederiksholms Kanal 24
1220 København K
Deltagelse er fysisk og transport refunderes om nødvendigt med op til 300 DKK.
Program:
Kl. 13.00-13.30 Læseforeningens Poesibog
Vi indleder årets generalforsamling med fælleslæsning og præsentation af Læseforeningens nye Poesibog. Bogen er den første af sin slags og er en samling af digte læst i læsefællesskaber rundt i landet i løbet af det sidste år.
Kl. 13.30-14.00: Kaffe, kage og snak
Kl.14.00-15.00: Generalforsamling
Dagsordenen følger vedtægterne og er som følger:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af regnskab for det forgange år til godkendelse
- Fremlæggelse af budget for indeværende år
- Fastsættelse af kontingent for perioden 1. juni til – 31. maj det efterfølgende år
- Indkomne forslag
- Valg til bestyrelsen (medlemmer har fået et bilag på mail)
- Eventuelt
OBS: Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være os i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen dvs. d. 11 . april 2026. Ligeså bedes du meddele, om du ønsker at stille op til bestyrelsen med samme frist, selvom muligheden i praksis er åben helt frem til dette dagsordenspunkt.
Tilmelding senest d. 11. april 2026 til kontakt@laeseforeningen.dk.