Tilst Læser 2025 - Festival for litteratur og mangfoldighed
Læseforeningen og Det Boligsociale Hus i Langkærparken i Tilst inviterer igen i år til dagsfestivalen Tilst Læser! Det er den 20. juni fra 15.00 - 21.00.
Tilst Læser er en poetisk sommerfest og en litterær legeplads. Det er en eftermiddag fyldt med fællesskab, fortællinger og fordybelse! Tilst Læser byder på guidet fælleslæsning, fællessang og en spændende forfattertalk med Mads Mygind og Nadia Mansour. Dagen rundes af med fællesspisning – alle er velkomne!
Sideløbende med programmet kan du dykke ned i kreative åndehuller rundt omkring på festivalspladsen. Her finder du aktiviteter for både børn og voksne: ansigtsmaling, højtlæsning, fantasifulde værksteder og familieworkshoppen Fantasiordbogen med Aarhus Billed- og Medieskoles Kunstcamper.
Det er gratis at være med og alle er velkommen! Det koster 20 kr. at deltage i fællesspisning.
Hvornår: 20. juni 15:00-21:00
Hvor: Det Boligsociale Hus, Haurumsvej 31A, 8381 Tilst
Program:
15:00 Velkommen: festivalen åbnes!
15:10- 16:10: Poesi og Fællessang på scenen
16:20-17:00 Forfattertalk med forfatter Mads Mygind og forsker i multikulturel litteratur Nadia Mansour (mere info kommer)
17:30-18:15 Guidet fælleslæsning
18:30: Fællesspisning
Tilst Læser er en del af årets LiteratureXchange og er et samarbejde mellem Læseforeningen og Det Boligsociale Hus.
Festivalen er skabt med støtte fra Aarhus Kulturudviklingspulje, Nordea-fonden og Børnekulturhuset i Aarhus.