Ny læsegruppe for seniorer i Aarhus

Vi starter en ny, åben læsegruppe op for seniorer i Aarhus. Hver mandag kan man komme og læse litteratur sammen med andre og med en læseguide fra Læseforeningen.

 

Alle kan være med!

Det kræver ingen forberedelse at være med - bare lyst til fælles læseglæde, og der findes ikke rigtige og forkerte oplevelser af en tekst. Du møder bare op med åbent sind, klar til at lytte og undre dig.

Læseguiden læser højt af den tekst, hun har medbragt, samtidig med at vi sidder med teksten i hænderne. På den måde bliver tempoet sænket lige nok til, at vi virkelig kan nærlæse teksten og opfatte ting, som vi måske ellers ikke havde bemærket.

Undervejs i læsningen bliver der holdt pauser. Pauserne er til for at reflektere over teksten. Det er i pauserne, at samtalen om teksten starter - over en slurk kaffe.

 

Tid og sted

Læsegruppen foregår i Klostergadecentret, Klostergade 37, 8000 Aarhus C, i “aneværelset” ved caféen hver mandag kl. 11.00-12.30. Første gang er mandag den 13. august.

Hvis du vil høre nærmere, ring til Læseforeningen på 30 24 22 91.

8.jpg8.jpg
Forrige
Forrige

Nu kan du komme i åben læsegruppe i Holstebro!

Næste
Næste

Kom til læsegruppe for nye borgere/tilflyttere i Aarhus