København: Læsegrupper for ensomme ældre

7fb82-img.jpg
Research_Masthead.jpgResearch_Masthead.jpg

Læseforeningen og Københavns Kommune samarbejder om at etablere og drive læsegrupper for ensomme ældre i Københavns kommune. Læsegrupperne er tænkt som en meningsfuld, social aktivitet de ældre kan deltage i for at mødes med andre omkring læsningen og litteraturen. I læsegrupperne læser vi efter konceptet fælleslæsning. Det vil sige at vi læser skønlitteratur (noveller og digte), at vi læser teksterne højt, og at deltagerne som udgangspunkt ikke har læst teksterne på forhånd. Undervejs i læsningen holder vi pauser og taler om det læste, og i disse pauser er der plads til refleksion og samtale om det vi læser. Samtalerne om teksterne, og det at de bliver læst højt, skaber et meningsfuldt nærvær og indhold i grupperne. Og samtidig er det at læse litteratur i sig selv en kilde til glæde, inspiration og eftertænksomhed.Vi er i fuld gang med at uddanne frivillige til at indgå i projektet som læseguides i læsegrupper for ensomme ældre i København. De frivillige bliver uddannet i metoden guidet fælleslæsning og lærer om højtlæsning, tekstvalg, spørgeteknikker, tekstmatching og meget mere, samt fordyber sig i nærlæsning og litteraturen.

Kontakt Helene Forsberg på helene@laeseforeningen.dk eller 22 27 67 08

Forrige
Forrige

Kursus - april 2017

Næste
Næste

Åben læsegruppe på Godsbanen